Nu kan du selv!
Et parforhold består i bedste fald af to frie mennesker.
Det ser ud til, vi er sammen med en partner, for at have mulighed for at arbejde videre med aspekter, vi ikke blev færdige med at løse eller finde svar på der, hvor vi voksede op.
Et parforhold er en nær relation på linje med de nære relationer, vi var i (eller savnede) der, hvor vi voksede op.
Relationer kan ikke forsvinde – kun ændres.
Hvis vi er i relationer, der ikke opleves tilfredsstillende, er det om at finde veje til at ændre dem hurtigst muligt.
De fleste af os har kun det med os om nære relationer, som vores forældre kunne vise os. Derfor kan vi ikke have en forventning om, at det, der ikke lykkedes for dem, vil lykkes for os ved at gøre det samme.
Når/hvis vi mangler noget, kan det blot tilføjes, efterhånden som vi oplever behovet.
Det ser ud til, det eneste menneske, vi kan ændre på, er os selv. Det ser samtidig også ud til at være nok at have fokus på. Når jeg ændrer mig, ændres mit samspil med andre – og deres med mig.
Når man udspringer fra et stærkt fællesskab, formår man at stå stærkt ude i verden – et fællesskab, hvor man oplever anerkendelse for at være den, man er – et fællesskab, som er støttende i modsætning til nedbrydende eller nedgørende.
’Fri ved at prikke har gjort det enkelt og hurtigt både at afdække - og at skabe varige positive ændringer af aspekter, der forhindrer dig i at stå stærkt – fuldstændigt på egen hånd.